tirsdag den 15. marts 2011

Noter til "Krig og krise"


Danmark i krise
-          Bernstoff død
-          Krænprinsen reagere
-          Offensiv neutralitetspolitik - KONVOJ
-          Englænderne utilfredse pga. Væbnet neutralitetsforbund med Sverige og RUSLAND
-          Slaget på reden 1801

Napoleonskrigen
-          1801-1807 de gode år
-          Napoleon har magten i næsten hele Europa
-          N. forsøger at udsulte England
-          Nap ønsker at lukke DK havne

Englands bombardement af København
-          E frygtede at F skulle få magt over den danske flåde
-          Dk regering pro Engelsk
-          England lægger sig uden om København
-          Englænderne bombardere København
-          Dk opgiver E tager flåden
-          Dk alliere sig med Nap

Nap. nederlag koster Danmark dyrt
-          1812 taber Napoleon krigen
-          Ved freden i 1814 Dk skulle afstå Norge
-          Dk fik Lauenborg

Norges situation
-          Ønskede demokrati med forfatning
-          Blev underlagt Sverige

Krigens økonomiske følger - statsbankerot
-          Danaske skibe tages af Englænderne – opbragt- ført til havn
-          Oversøisk handel afbrudt
-          Handelshuse fallit
-          Efter krigen blev handlen ikke genoptaget
-          Indiske og afrikanske kolonier solgt til England 1850
-          De Vestindiske øer 1917

Landbruget
-          Ok under krigen
-          1818-1828 krise pga. kornprisfald
-          Landboproduktionen gik tilbage
-          Landboreformer gik i står
-          Mange selvejerbønder gik fallit
-          Trange tider

1c's arbejde med Notatteknik - Den florissante handelsperiode

Lavet af Nicolai, Lise og Helene

1.       Fordeling af befolkning
- 80 % på landet.
- 10 % i provinsbyer.
- 10 % i hovedstaden (100.000).
- Købstæderne (lokalhandel).
- Hovedstaden (fjernhandel).

2.       Storhedstid og krig
- Storhedstid i handel og søfart.
- Danmark var ikke involveret i krige (Den amerikanske uafhængighedskrig, Napoleonskrigene ).
- 1807, blev tvunget ind i Napoleonskrig.
- J.H.E. Bernstorff udenrigsminister.
- Neutralitets politik.

3.       International handel
- Flere skibe og ruter i den danske søfart (Middelhavet og Østersøen).
- Handel med porcelæn, the, silke, sukker osv.
- Vestindiske øer.
- Slaver blev fragtet til de vestindiske øer.

4.       Menneskerettigheder
- Kritik af slaveri.
- 1792, Danmark som de første, lov mod slaveri (10 år før den trådte i kraft).
- Finansminister, Ernst Schimmelmann. (Plantage ejer - slave ejer på de vestindiske øer).

5.       Fortsat slaveri
- Flere slavekvinder for at sikre bestanden.
- Slaveoprør i 1848.
- Slut med slaveri på de vestindiske øer.

6.       Vanskelig balancegang
- Ingen krigskontrabande.
- Mange begrænsninger.
- Frit skib giver fri ladning.

7.       Problematisk neutralitet
- Engelske flåde beherskede verdenshavene.
- Enten imødekommende eller aggressive over for neutrale lande. 
- Danskerne bryder regler, skibe konfiskeres.
- Danmark ville forblive neutrale.

Lavet af : Tine, Cecilie & Martine


1. afsnit (de første fire linjer)
Overskrift: Befolkningens lokalisering i 1800-tallert
Stikord: 80 % af befolkningen på landet, 10 % i provinsen, 10 % i hovedstaden, håndværk og lokalhandel – købstæderne, virksomhed og fjernhandel i Kbh.
2.       
2. 2. afsnit (de næste 9 linjer)
Overskrift: Danmarks neutralitet
Stikord: Handel og søfart – storhedstid (slutningen 1700-tallet), DK ikke involveret i krig, tvunget ind i Napoleons krigene 1807

3.      3. afsnit (de næste 10 linjer)
Overskrift: Import og eksport i Danmark
Stikord: nye ruter i Middelhavet & Østersøen, the, porcelæn og silke kom til DK og reeksporterede det igen – indkomst, fragter slaver til De Vestindiske Øer
4.       
4. 4. afsnit (de næste 8 linjer)
Overskrift: Debat om slavehandel
Stikord: Forbud mod slavehandel som det første land, Ernst Schimmelmann (initiativtager, udformer lov som skal træde i kraft efter 10 år - 1803)
5.       
    5. afsnit (de 4 næste linjer)
Overskrift: Slavebestanden øges
Stikord: Fra 1792-1803 – mere slaveri end nogensinde (også kvinder), slaveoprør 1848
6.       
    6. afsnit (de 9 næste linjer)
Overskrift: Krigsregler
Stikord: Svært for DK at holde sig neutral, krigsregler: ingen sejlads med våben mm., ingen sejlads til havn der var blokeret, ingen fragt af gods der var ejet af borgere
Ovenstående gælder DK i andre lande
7.       
    7. afsnit ( de sidste 9 linjer)
Overskrift: Englands svindel med regler
Stikord: Engelsk handelsflåde behersker handelshavene, England i presset situation – imødekommende overfor andre neutrale lande, England på toppen – ingen imødekommenhed, neutrale lande – mest magt, Bernstofferne ønskede defensiv og smidig neutralitetspolitik.  

 

Lavet af: Cecilie, Pernille, Emil, Camilla J

Afsnit 1: Landbrugssamfund

Afsnit 2: Neutral krigspolitik

Afsnit 3: oversøiske ruter

Afsnit 4: kritik af slavehandel

Afsnit 5: slaverejere sikrer deres arbejdskraft

Afsnit 6: konsekvenser af en neutral krigspolitik

Afsnit 7: At være et land med en neutral krigspolitik

2.    Lav ca. 5 stikord/korte stikordssætninger til hver overskrift, som beskriver, hvad afsnittet indeholder.

Afsnit 1 – Landbrugssamfund: 1800-tallet, 80% af befolkningen på landet, 20% i provinsbyerne (lokalhandel og håndværk) og i KBH (fjernhandel og virksomheder)

Afsnit 2 – Neutral krigspolitik: DK undgår krige, DK tvinges ind i Napoleonskrigene i 1807, DK forholder sig neutralt og får maximalt ud af situationen, DK overtager sejlads

Afsnit 3 – oversøiske ruter: antallet af skibe stiger, hjembragte kostbare varer – delvis til eksport, slaver (vestindiske øer)

Afsnit 4 – kritik mod slavehandel: DK forbyder slavehandel (Ernst Schimmelmann), forbudet trådte dog først i kraft 10 år efter.

Afsnit 5 – slaveejere sikrer arbejdskraft: 1792 og 10 år frem steg slavehandlen, slaveri og handel med slaver blev forbudt i 1848.

Afsnit 6 – konsekvenser af en neutral krigspolitik: holde sig uden for krige >< beskytte DK’s handelsinteresser, % sejle med våben, % sejle til en havn blokeret af en krigsførende part, DK hævdede at man frit måtte sejle med alle varer.

Afsnit 7 – At være et land med en neutral krigspolitik: England ejede verdenshavene, England voldte problemer for DK, konfiskering.

  
Lavet af Alberte, Ditte, Julie, Martin

1.    Først skal I sammenligne de 7 overskrifter til afsnittene i Den florissante handelsperiode, som I har forbered hjemme. Derefter vælger i den overskrift i synes dækker bedst.
1. 80 % på landet.
2. Handel og søfart
3. Rundt i verden
4. Menneskerettigheder
5. Slaveri
6. Den danske neutralitet
7. Det engelske problem

 

2.    Lav ca. 5 stikord/korte stikordssætninger til hver overskrift, som beskriver, hvad afsnittet indeholder.

1. 80 % på landet
- År 1800
- 80 % på landet
- 10 % i provinsbyerne
- 10 % i hovedstaden
- Handel i København

2. Handel og søfart
- Slut 1700
- Søfart
- Storhedstid
- Krig
- Neutralitetspolitik
- Bernstoff

 

3. Rundt i verden
- Den danske handelsflåde i Middelhavet og Østersøen
- Eksport og reeksport fra Indien og Kina
- De Vestindiske Øer - sukkermasser - københavnske manufakturer, der blev raffineret til sukker og rom.
- Fortet Christiansborg her kom mange slaver til fra De Vestindiske Øer.

4. Menneskerettigheder
- Kritik af slavehandel
- Debat
- DK indfører forbud mod slavehandel
- Ernst Schimmelmann et følsomt og humant tænkende menneske
- De Vestindiske Øer
- Slaveopgør i 1848

5. Slaveri
- Flere slaver over Atlanterhavet
- Slaveoprør i de vestindiske øer i 1848

6. Den danske neutralitet
- Svært for DK at bevare neutraliteten.
På den ene side:
- Man måtte ikke sejle med våben og andre krigsvarer.
- Man måtte ikke sejle til en havn, der var blokeret af en krigsførende part
- Man måtte ikke fragte gods, der var ejet af borgerne i de krigsførende lande 
På den anden side:
- ”frit skib giver fri ladning”
- Man måtte sejle med alle varer

7. Det engelske problem
- Engelske flåde beherskede verdenshavene.
- Hvis reglerne bliver brudt, så blev skibet konfiskeret.
- Neutralitetspolitik

1.    Først skal I sammenligne de 7 overskrifter til afsnittene i Den florissante handelsperiode, som I har forbered hjemme. Derefter vælger i den overskrift i synes dækker bedst.
1. 80 % på landet.
2. Handel og søfart
3. Rundt i verden
4. Menneskerettigheder
5. Slaveri
6. Den danske neutralitet
7. Det engelske problem

 

2.    Lav ca. 5 stikord/korte stikordssætninger til hver overskrift, som beskriver, hvad afsnittet indeholder.

1. 80 % på landet
- År 1800
- 80 % på landet
- 10 % i provinsbyerne
- 10 % i hovedstaden
- Handel i København

2. Handel og søfart
- Slut 1700
- Søfart
- Storhedstid
- Krig
- Neutralitetspolitik
- Bernstoff

 

3. Rundt i verden
- Den danske handelsflåde i Middelhavet og Østersøen
- Eksport og reeksport fra Indien og Kina
- De Vestindiske Øer - sukkermasser - københavnske manufakturer, der blev raffineret til sukker og rom.
- Fortet Christiansborg her kom mange slaver til fra De Vestindiske Øer.

4. Menneskerettigheder
- Kritik af slavehandel
- Debat
- DK indfører forbud mod slavehandel
- Ernst Schimmelmann et følsomt og humant tænkende menneske
- De Vestindiske Øer
- Slaveopgør i 1848

5. Slaveri
- Flere slaver over Atlanterhavet
- Slaveoprør i de vestindiske øer i 1848

6. Den danske neutralitet
- Svært for DK at bevare neutraliteten.
På den ene side:
- Man måtte ikke sejle med våben og andre krigsvarer.
- Man måtte ikke sejle til en havn, der var blokeret af en krigsførende part
- Man måtte ikke fragte gods, der var ejet af borgerne i de krigsførende lande 
På den anden side:
- ”frit skib giver fri ladning”
- Man måtte sejle med alle varer

7. Det engelske problem
- Engelske flåde beherskede verdenshavene.
- Hvis reglerne bliver brudt, så blev skibet konfiskeret.
- Neutralitetspolitik

 

Lavet af Alex, Mie, Camilla W, Tine K

Første: Købstæderne; 80 % på landet, 10 % i provinsbyerne, 10 % i hovedstaden, håndværk og lokalhandel, virksomheder i KHB

Anden: Handel og søfart; storhedstid i slutningen at 1700-tallet, DK holdte sig ude af krigene, krigene: England, Frankrig, Holland – USA’s uafhængighedskrig, Napoleonskrigene – DK blev tvunget i i krigene i 1807, 

Tredje: Inport og export; Ny skibsruter i middelhavet og Østersøen, Indien og Kina – kostbare laster, Kristiansborg, 1000 af slaver blev fragtet fra Kristiansborg til de Vestindiske øer. 

Fjerde: Kritik af slavehandel; menneskerettigheder = kritik, DK som første land mod slavehandel, finansminister Ernst Schimmelmann – slave og plantage ejer, loven trådte i kraft efter 10 års forløb i 1803, sikring af plantage ejere.   

Femte: Slaver over Atlanterhavet; Kvinder blev fragtet, sikring af handel, slaveoprør i 1848.

Sjette: Dansk handels interesse; nægte visitation, beskyttelse af handelsskibe, neutrale måtte ikke fragte våben/krigsobjekter, ingen sejlads til krigshavne.  

Syvende: Dominante England; Danske handelsskibe blev opbragt til Engelsk havn, brud af regler = konfiskeret skib, England imødekommende overfor neutrale lande, ’onde’ hvis ovenpå.

Lavet af:Ulrikke, Signe, Stephanie, Morten og Anne

En spredt befolkning
-         Omkring år 1800 80% befolkningen på landet
-          10% i provinsbyerne
-          10% i hovedstaden
-          Købstader = Håndværk og lokal handel
-          København = Store virksomheder og fjernhandel
              
Omkring år 1800 boede stadig 80% af befolkningen på landet, 10% boede i provinsbyerne og 10% eller ca. 100.000 mennesker i hovedstaden. Købstæderne beskæftigede sig næsten alene med håndværk og lokalhandel, mens større virksomheder og fjernhandel var koncentreret i København.
J.H.E. Bernstorff – Neutralpolitik
- Søfart  og handel storhedstid                                                                                                                                                                                                                                                                   - Danmark holdte sig udenfor krige                                                                                                                                                                                                                                                      - Udenrigsminister J.H.E. Bernstorff – Neutralpolitik                                                                                                                                                                                                                 - Siden hans nevø A.P. Bernstorff                                                                                                                                                                                                                                                                                  - Købmænd fordel (overtog krigsførendes parters ruter)
Især handel og søfart oplevede i slutningen af 1700-tallet en storhedstid uden sidestykke i danmarkshistorien. Danmark holdt sig uden for en række langvarige og omfattende krige, som involverede de store søfarende nationer, England, Frankrig og Holland. Det gjaldt først og fremmest den amerikanske uafhængighedskrig (1775-1783) og napoleonskrigene fra 1793, til Danmark i 1807 blev tvunget ind i krigen. Ved en forsigtig og smidig neutralitetspolitik under ledelse af udenrigsminister J.H.E. Bernstorff og siden af hans nevø, A.P. Bernstorff, lykkedes det danske købmænd og redere at drage maksimal fordel af situationen, idet de overtog en stor del af de krigsførende parters sejlads.


Succes og nye ruter
-          Større antal af danske skibe
-          Nye ruter Middelhavet og Østersøen
-          Hjembragte kostbare ting / delvis reeksporteret til andre lande
-          Plantager = sukker på de vestindiske øer
-          Slave fragt
Antallet af skibe i den danske handelsflåde steg kraftigt, og de opererede talstærkt på mange nye ruter i Middelhavet og Østersøen. Men også de gammelkendte oversøiske ruter blev tættere besejlet og gav nu i modsætning til tidligere stort overskud. De største skibe sejlede til Indien og Kina, hvorfra de hjembragte kostbare laster af the, porcelæn og silke, som delvis blev reeksporteret til andre lande. Fra de vestindiske øers blomstrende plantager kom der sukkermasse, som i københavnske manufakturer blev raffineret til sukker og rom. På den afrikanske vestkyst i vor tids Ghana havde Vestindisk-guineisk Kompagni i 100 år haft et fort, Christiansborg. Nu kom der flere til, og tusinder af slaver blev fragtet herfra til De vestindiske Øer.
Første slaveforbud-fortsættes om 10 år.
-          Voksende kritik af slavehandel
-          1792 Danmark først med forbud.
-          Ernst Schimmelmann  = initiativtager og plantage ejer
-          Lov først i kraft 10 år senere i 1803
-          Nå at sikre sig arbejdskraft
På grundlag af tidens ideer om menneskerettigheder og menneskelig lighed rejste der sig især i England en voksende kritik af slavehandelen. Debatten nåede også til den danske offentlighed, og i 1792 gennemførte Danmark som det første land et forbud mod slavehandel. Initiativtageren var den danske finansminister, Ernst Schimmelmann, der var et følsomt og humant tænkende menneske. Uheldigvis var han også plantageejer og slaveejer på De vestindiske Øer, så han fik loven udformet således, at den først skulle træde i kraft efter 10 års forløb i 1803. På den måde kunne plantageejerne nå at sikre sig tilstrækkelig arbejdskraft.
Større slavehandel specielt med kvinder
-          Mere slavehandel over Atlanten
-          Mange kvinder = sikre bestanden
-          Ikke forbud på de vestindiske øer
-          Slaveoprør i 1848
I de ti år blev der da også sendt flere slaver over Atlanterhavet end nogensinde tidligere, ikke mindst mange kvinder, så at slaveejerne også i fremtiden kunne sikre bestanden. Slaveri og handel med slaver inden for De vestindiske Øer blev nemlig ikke forbudt. Det blev det først efter et slaveoprør i 1848.



“Frit skib giver fri ladning”
-          Svær at bevare neutralitet
-          Ikke sejle med ting der kunne bruges i krigsførelse, havn med krigsførende parter, gods som var ejet af krigsførende lande
-          Danske regering ”Frit skib, frit land”
-          Nægte at lade sig visitere
-          Beskytte handelsskibe med konvoj med krigsskibe
Det var en vanskelig balancegang for den danske regering at bevare neutraliteten og beskytte danske handelsinteresser. På den ene side anerkendte Danmark det princip, at man som neutral ikke måtte sejle med krigskontrabande, dvs.. våben og andre varer, der direkte kunne bruges i krigsførelsen. Desuden måtte man ikke sejle til en havn, der var blokeret af en krigsførende part, og for det tredie måtte man ikke fragte gods, der var ejet af borgere i de krigsførende lande. Til gengæld hævdede den danske regering, at man derudover måtte sejle med alle varer, “frit skib giver fri ladning”, at man kunne nægte at lade sig visitere, og at man kunne beskytte egne handelsskibe ved at lade dem sejle i konvoj med krigsskibe.
England afslører Danmark
-          Engelske flåde beherskede verdenshavene
-          Skiftende ”humør”
-          Danske skibe visiteret og retssag
-          Neutrales lande trussel = gå i krig på modparts side
-          Bernstorff stadig neutral politik
I praksis var det især England, der var problemet, da den engelske flåde beherskede verdenshavene. I tider, hvor englænderne følte sig presset, var de imødekommende over for de neutrale lande, men følte de sig ovenpå, blev de mere aggressive. Så skete det ofte, at danske handelsskibe blev opbragt og taget med til engelsk havn, og viste det sig ved en senere retssag, at danskerne havde brudt reglerne, blev skibet konfiskeret. De neutrale landes bedste argument lå i truslen om at gå ind i krigen på modpartens side. Bernstorffernes linie var til stadighed at føre en defensiv og smidig neutralitetspolitik, der skulle undgå at provokere de krigsførende parter.

 

Notatteknik - Den florissante handelsperiode

Grupper: Studiegrupper
Opgaven:
1.Først skal I sammenligne de 7 overskrifter til afsnittene i Den florissante handelsperiode, som I har forbered hjemme. Derefter vælger i den overskrift i synes dækker bedst.

2.Lav ca. 5 stikord/korte stikordssætninger til hver overskrift, som beskriver, hvad afsnittet indeholder.
Eksempel:
Rødkilde Gymnasium (overskrift)
•Vejle (stikord)
•10 klasser (stikord)
•Studieretninger(stikord)
•Verdens første papirløse klasse(stikord)
•Søde lærere (stikord)
3.Luk boget.
Ud fra jeres overskrifter og stikord skal I lave en podcast – dvs. lydoptagelse, hvor I redegør for indholdet af alle syv afsnit. Dvs. en form for mundtlig præsentation af indholdet i kapitlet Den florissante handelsperiode. I kan optage det på jeres computere.

tirsdag den 18. januar 2011

Landbrugreformerne.

Tirsdag den 18/1 2011

Idag har vi arbejdet på klassen med oplyst enevælde. Vi gennemgik nogle spørgsmål på klassen.

Derefter gik vi sammen i studiegrupperne og skulle svarer på nogle spørgsmål om landbrugsreformerne.
Vi udfyldte et skema om betydningerne for godsejeren, husmændene, gårdmændene og landarbejderne.
Reformerne:
1. I 1781 kom en lov om, at hvis en jordejer krævede det, skulle hele landsbyen udskiftes.
Dette var den reform, der havde størst betydning. Mange af den enkelte gårds jorde, blev samlet til et jordstykke.
2. I 1787 kom en lov, der regulerede retsforholdet mellem godsejere og fæstebonde. Godsejeren måtte ikke straffe bonden på egen hånd, med træhest, halsjern, hundehul eller deslige. Men det var også meget sjældent.
3. I 1788 blev stavnsbåndet ophævet. Nu kunne bonden frit forlade sin landsby og rejse.
4. Der kom en lov om at man skulle indskrænke og regulere hoveriet.

- Alberte.